Rejser og Roadtrips

Dag 12 og 13 – Brenham og Houston

Dag 12 – Brenham

Så har vi været på farten igen 🙂

Vi tog afsted fra New Braunsfel og satte ruten mod Brenham med stop i Round Top. Round Top er en lille by (90 indbyggere), men der var masser af antik butikker, så det virkede lidt som et mekka for det. Vi besøgte bla. Junk Gypsy, som var en en spøjs men samtidig sjov butik med alt muligt antik

Men en af de ting vi ville prøve, efter at have læst om det, var en lille restaurant kaldet Royers Round Top Cafe. Det siges at man her får de mest fantastiske tærter man kan tænke sig. Vi fik en Steak sandwich og derefter til apple pie med Brenhams kendte is “Blue Bell Ice Cream” og vi blev ikke skuffet, kun mætte 🙂 Kom lige i tanke om en smart feature til alle over 40 som bruger læsebriller…Der er som standard læse brille på bordet hvis det skulle blive nødvendig…

Herefter gik turen videre mod byen Brenham. Hmmm den var ikke helt det vi havde læst. Bygningerne var der, men der stopper det vidst også. Byen var fuldstændig forladt…Eller sådan virkede den ihvertfald. Alle butikker var lukket og det samme var de fleste restauranter. Lidt ærgerligt, for vi tror faktisk at det kunne have været en hyggelig by at besøge, hvis der havde været liv i gaden. Tror bare vi var kommet på et forkert tidspunkt. Vi fik dog taget nogle billeder af de flotte vægmalerier

Dag 13 – Houston

Så gik turen mod Houston. Sidste stop på turen herovre. Da vi sat i bilen inden vi skulle afsted googlede vi lidt omkring en ranch som har Boer Geder. Vi synes det kunne være sjovt at se den amerikanske version af racen i forhold til vores i Danmark.Så vi satte GPS’en ind på Ownes Boer Goats Ranch. Vi prøve at ringe på forhånd, men uden held så vi tog chancen og kørte derud. Det var en rigtig hyggelig tur derud af flotte Farm Roads (Ja det hedder det altså) og inden længe holdt vi foran destinationen. Vi stod lidt vævende og kiggede ind på Gederne udenfor lågen, men pludselig dukkede ejeren op og vi fik en god snak og blev inviteret ind på deres Ranch.

Da vi skulle videre satte vi vores GPS til vores hotel i Houston. Vi fik hurtigt sat baggagen af på vores værelse og så videre ned i downtown Houston, hvor vi så akvariet og fik en god frokost på HardRock

Nu sidder vi på værelset og gør alt klar til i morgen hvor turen går hjemad gården.

En tanke om “Dag 12 og 13 – Brenham og Houston

  1. Kirsten (Marianns mor)

    ser spændende ud. Hvis jeg læser rigtigt, så er et god tur hjem hvis på sin plads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.