Rejser og Roadtrips

Det vilde vesten – Dag 5

Dagen i dag har stået på det rigtige vilde vesten…sletter og bjerge så langt øjet rækker.

Først er vi nød til at fortælle om det syn der mødte os i morges. Kiggede ud af vinduet og der kom så 2 Elge gående ned af gaden udenfor hotellet…Et lidt surrealistisk billede, men også et fantastisk syn.

Planen var som udgangspunkt at vi ville lave en afstikker til en by ved navn Page, som ligger ved Lake Powell. Der ville vi en tur op i Antilope Canyon (vi havde booket en tur til Upper Antilope Canyon) og sejle en tur på søen. Det var planen, men tingene gik ikke helt som forventet…Vi kom afsted som vi skulle og alting så fint ud og vi kunne sagtens nå derop uden stress + der var plads til et par stop på vejen. Det var så før vi fandt ud af at Page ligger i et område hvor de kører med mountain tid hvilket er +1 time. Det havde vi ikke lige været opmærksomme på, så tidsplanen røg. Så blev vi enige om at vi stadig ville til Page og sejle på søen, men igen var der en mindre forhindring. Vejen vi havde valgt til Page var lukket. Så det blev ikke til Page denne gang. Men intet er så slemt at det ikke er godt for noget. Det at vi ikke kunne komme til Page gjorde at turen istedet blev lagt til Kanab, hvor vi skal have vores overnatning. På turen kom vi igennem et Navajo indianerreservat, hvor der var noget af det vildeste natur. Det var som taget ud af en Western film med bjerge og golde sletter så langt øjet rækker.

IMG_2416 IMG_2418IMG_2420 IMG_2453 IMG_2491

Indianerne stod langs vejkanten og solgte deres eget håndværk. Sjovt at være på deres område som man godt kan mærke at de beskytter godt.

På turen kom vi også til Navajo Bridge. Et fantisk syn hvor Colorado floden løber under. Colorado floden er også den flod som løber igennem Grand Canyon. Temperaturen her var 40 grader. Det er skægt hvordan temperatuen ændre sig hele tiden. Den svinger fra 30 – 40 grader afhængigt af om man er oppe på bjergene eller nede i dalene.

IMG_2471 IMG_2481 IMG_2478 IMG_2470 IMG_2467

En anden sjov ting var at vi fik et møde med en Dust Devil. Det er ligesom en tornado, bare ikke lige så kraftige. Man kan se det som sand der hvirvler rundt, men de opstår ud af ingenting og uden varsel. Det hele varede vel godt 5-10 sekunder. Det rev godt i bilen, så nu kan vi også sætte kryds ved det.

Da vi forlod de golde sletter kørte vi op og op. 2.500 meter op for at være nøjagtig. Det sjove var at der her var skov. Nogle steder kunne vi se at der havde været skovbrand. Nogle steder var stammerne på træerne svedet og andre steder stod de helt forkullet. Det gør en opmærksom på at der er virkelig tørt. I følge de lokale har der ikke været så tørt de sidste 500 år, så altså meget tørt.

IMG_2495 IMG_2496

Nu sidder vi så i Kanab i staten Utah. Og her er så fantastisk smukt. Vi er omgivet af røde bjerge, så mens vi alle fik os en dukkert i poolen kunne vi kigge op på de smukke bjerge.

IMG_2739

Det er sjovt som man vender sig til varmen. Selvom der er 40 grader, kan man stadig ligge og sole sig på liggestolene ved poolen. Tror vi efterhånden har vendt os til den.

IMG_2499 IMG_2504

Til sidst vil vi bare gerne sige at det er fantastisk at se hvor mange af jer der følger med hjemmefra. Det er så hyggeligt at se jeres kommentarer og kunne dele vores oplevelser med jer.

2 tanker om “Det vilde vesten – Dag 5

  1. Jesper

    Det ser alt for lækkert ud:-) der kan man snak om noget på opleveren, dejligt med noget læsning og billeder fra jer:-)
    Hej Hej med jer

Skriv et svar til Gitte Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.