Puha for en varm dag. Death Valley lever i den grad op til sit ry. Vi overvejede længe om vi skulle tage ruten direkte igennem Death Valley eller om vi skulle tage turen langs Area 51, mest af bekymring omkring varmen, men valget faldt på Death Valley og den beslutning endte med at blive en særdeles spændende beslutning…
Vi tjekkede ud af hotellet i Las Vegas og glædede os til igen at komme ud på landevejene og få roadtrip følelsen tilbage igen efter nogle hektiske dage i Las Vegas. Vi havde som sagt besluttet os for at tage ruten igennem Death Valley, men valgte at tage den hurtigste rute igennem for at gøre turen igennem så kort som muligt.
Varmt Varmt Varmt…temperaturen steg till 48 grader efterhånden som vi kom længere og længere ind i dalen. På et tidspunkt begyndte bilen at opfører sig underligt (manglende motorkraft) og så kom den besked man ikke ønskede at se. “Engine throttle has been decreased because of overheating” Arghh…Heldigvis klarede bilen selv problemet ved at yde mindre og vi gav den fuld blæs på udluftningen for at få varmen væk fra motoren.
Da vi kom til Furnance Creek, som ligger midt i Death Valley, spottede vi en test bil (Det er her mange bilproducenter tester deres biler for hvordan de klarer sig i varmen). Det eneste vi umiddelbart kunne se var at mærket var en BMW. Det var svært at se hvilken model, men tror det var den nye 5’er. Det må være op til kendere at kunne fortælle
At stige ud af bilen i 48 grader er en sindsyg oplevelse. Det føltes virkelig som en sauna. Det var så det gjorde helt ondt i næsen når man trak vejret. En lidt klaustrofobisk følelse når man ikke kan komme af med varmen på nogen måde. Temperaturen var lige oppe og ramme de 49 og det var rigeligt.
da vi forlod Dødens dal, begyndte naturen igen at blive mere frodig og bjergrig, vi kom forbi Lone Pine som er et kendt filmsted og her hvor hundredevis af de gamle western film er optaget, men også mange nye film som Django, Ironman, Startrek, Tombstone, Gladiator osv
Herfra var der ikke langt til vores overnatningssted i Bishop, en hyggelig lille by.
Vores hotel for natten og her fik vi også mulighed for at få vasket lidt tøj:O)
Hvor vildt
Hmm…hele besked er ikke kommet 🙁
puh ha – we know – har været på turen gennem death vally – men dog ikke med de varmegrader – så vi var også nervøse for stop – men godt i klarede det…
Det er da en hyggelig lille by i er kommet til – i må da have brug for lidt afslapning ovenpå alle de oplevelser…
sommerhilsner fra Ludvig og dens servicepersonale