Rejser og Roadtrips

Dag 7 – Memphis…Rock’n’Roll & Blues

I dag stod den på Rock’n’Roll og Blues…Vi startede ud med at kører en tur ud til Overton Square for at se byen og den kunst de har derude i forma af vægmalerier og skulpturer. Det blev et hurtigt stop da alt havde lukket, men hyggelig virkede den.

Derefter tog vi ud for at se det berømte Sun Studio  hvor bl.a. Elvis, Johnny Cash, Jerry Lee Louis og mange andre indspillede deres kendte numre, som man stadig hører den dag i dag. Vi fik en guidet tur og guiden var fantastisk til at give et indblik i hverdagen og historien omkring studiet. En fed start på dagen og super cool sted med masser af historie og charme.

Efter Sun Studio gik turen videre til Graceland. En perfekt kombination eftersom vi lige havde fået forhistorien om Elvis og hans første plade.

Graceland kan virke meget kommercielt, men på en eller anden måde formår det stadig at komme helt ind under huden på en når man går ind af dørene på Graceland. Vel vidende at Elvis selv har betrådt de selvsamme gulve. En super god guidet tur ved hjælpe af et sæt høretelefoner og en iPad, gav og alle en utrolig gennemgang af hans hus, lige fra Stue og Spisestue til Jungle rummet og TV rummet + meget mere. I slutningen af turen kom man fordi det rum han sad med sine venne og spillede lidt inden han ville gå op og ligge sig, for derefter at dø af et hjertestop. Turen gik herefter videre ud til hans gravplads som var et fint punktum for turen.

Da vi kom tilbage til hotellet gik vi ned Beale Street og hørte noget musik. Det vrimler med mennesker selvom det er søndag, men stemningen er fantastisk. Vi gik ind på en lille bar som havde en baggård med musik. Vild Blues og Soul musik som man ikke kan lade vær at nyde.

Efter at have hvilet benene på hoteller gik vi på HardRock for at få noget at spise, da vi mente at det var den rigtige måde at slutte en Rock’n’Roll & Blues dag.

I morgen går turen videre mod Vicksburg via Blues highway…Bliver spændende at se hvad den kan byde på 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.